ORWELL: 2+2 = 5
Sal D / Rød sal - Kl.12.10

Premieredato: 15. januar 2026
Instruktør: Raoul Peck
Medvirkende: Damian Lewis
Land: Frankrig/USA
Genre: Dokumentar
Længde: 119 min.

Raoul Peck dykker dybt ned i Orwells dystopiske mesterværk.

Efter et slags forstudie med “Kammerat Napoleon” lægger den 46-årige Eric Arthur Blair bedre kendt under pseudonymet George Orwell i 1949 sidste hånd på sin væsentligste roman “1984”, der samtidig bliver hans svanesang. Filminstruktør Raoul Peck dykker dybt ned i forfatterens sidste måneder for at udforske fundamentet for fremtidsvisionen i det dystopiske mesterværk. Et mesterværk, som i dag står mere uhyggeligt vedkommende end nogensinde, hvor fascismens grimme ansigt dukker op overalt under autoritære regimer og lande, der nærmer sig det, som ingen havde troet muligt. Og det med ikke så få hentydninger og direkte referencer til trumpismen.

Raoul Peck er vi godt bekendt med herhjemme efter “Ernest Cole: Lost and Found”, “Den unge Karl Marx” og “I Am Not Your Negro”. Med sig som producent har han Alex Gibney, hvis egne, instruktørbedrifter omfatter væsentlige film som ”Taxi to the Dark Side” fra 2009.

Nomineret til “Golden Eye” – Cannes FIlm Festival 2025

Nomineret til “Publikumsprisen” – San Sebastian Film Festival 2025